Et strejf af Mellemøsten på Banegårdsgade

Da Mohammed Kiwan ankom til Danmark for fire år siden, stod hans fætter straks klar med et job til ham i vandpibecaféen. Det sætter Mohammed Kiwan stor pris på i dag. Foto: Patrick Eiberg Nielsen

Til lyden af arabiske toner og moderne dansk rap musik inviterer Café N’Joy på vandpibe, mad og drikke. For Mohammed Kiwan har caféen været hans vej ind i det danske samfund.  

Af: Patrick Eiberg Nielsen

Man kan høre lyden af vand, der bobler intenst. Dufte en bombe af luftindtryk, fra lakrids til jordbær. Lyden af arabisk musik, afbrudt af toner fra Gilli og resten af det nye kuld danske rappere.

Vi befinder os på en vandpibecafé i Århus, nærmere bestemt Cafe N’Joy med adresse på Banegårdsgade. Gaden forbinder man ellers med jernbanecaféer, pølsevogne og Aarhus Stiftstidende. Imellem de danske traditionelle butikker og caféer kan du her ryge en vandpibe eller gå på opdagelse i det, der mest af alt minder om en blanding af en juicebar og et dansk værtshus, i hvert fald hvad angår mængden af røg i lokalet.

En vej ind i det danske samfund

På vandpibecaféen, der åbner kl. 14, indfinder der sig hurtigt to håndfulde mennesker. En broget skare, der både omfatter kærestepar, en gruppe bestående af fire arabisktalende piger, studerende og en gruppe på tre dansktalende drenge og en pige.

Lige netop den store variation i gæsterne er noget, der tiltaler den daglige leder, Mohammed Kiwan. Han kom til Danmark for fire år siden fra Syrien, og har lært meget af sit arbejde på vandepibecaféen.

”Gæsterne kommer fra forskellige steder og snakker forskellige sprog. Jeg har ret nemt lært at snakke dansk, fordi jeg har kunne få oversat tingene fra en gæst til en anden. Det har gjort tingene meget lettere,” siger Mohammed Kiwan på næsten fejlfrit dansk.

Mohammed Kiwan har arbejdet på vandpibecaféen, siden han kom til Danmark, og har ikke nogen planer om at lave noget andet.

”Der sker altid sjove ting herinde. Jeg elsker at snakke med de mange forskellige kunder, der kommer hver dag. Det er aldrig kedeligt at gå på arbejde, også selv om der er travlt nogle gange,” siger han, og bliver afbrudt af en ældre dansk kunde, der lige skal have en kaffe med på vejen.  

Hvorfor gå på vandpibecafé?

Nede i højre hjørne af caféen, gemt væk bag vandpiber og en masse drinksglas, der får vandpibecaféen til at ligne lidt en bar, sidder fire venner, der snakker og griner sammen. Den ene er Jesper Toft Jakobsen, der betegner sig selv som en stamkunde på vandpibecaféen.

”Jeg kommer her én gang om ugen cirka. Tit alene, fordi jeg godt kan lide at sidde hernede og nyde en vandpibe og se en film på min telefon eller sådan noget.”

I dag har Jesper Toft Jakobsen dog selskab af tre venner. De har fået serveret tre gange store portioner nachos med det hele, og så deler de en cola. Derudover sidder de fire og ryger en vandpibe med æble smag. Lige netop vandpiben er en stor årsag til Jesper Toft Jakobsens mange besøg på caféen.

”Vandpiben er primært grunden til, jeg kommer her. Jeg har røget siden, jeg var 18 år, og synes egentlig bare, det er hyggeligt,” siger Jesper Toft Jakobsen, der efter en tænkepause forsætter.

”Generelt synes jeg, at der er lidt mere roligt og hyggeligt herinde. Hvis du fx går ned på vinstuen, så kan man ikke på nogen som helst måde have en samtale sammen. Så er det bedre at komme her.”

Jesper Toft Jakobsen ryger ofte vandpibe. ”Det er sundhedsskadeligt, det ved jeg godt, men der er så meget andet, der også er usundt. Så om jeg gør det her eller noget andet, så er det nok bare ’same same but different’,” fortæller Jesper Toft Jakobsen. Foto: Patrick Eiberg Nielsen

Lange, men hyggelige dage

Mohammed Kiwan arbejder seks dage om ugen fra 14 til 23. Hvad der for andre godt kan lyde som en lang og hård arbejdsuge, anser Mohammed Kiwan det som en hyggelig arbejdsuge.

”Nogle synes, det lyder hårdt. Men jeg lærer bare så meget og hygger mig herinde. Vi viser fodbold, når der er nogle gode kampe, og så er stedet fyldt. Mange af dem er blevet mine venner, og så er det bare hyggeligt at arbejde,” fortæller han.

Mohammed Kiwan har nærmest ikke stået stille siden arbejdsdagen er gået i gang, og klokken er nu 18. Jesper Toft Jakobsen har lige forladt vandpibecaféen med sine venner, og straks er Mohammed Kiwan ovre for at rydde deres bord. Han afslutter afrydningen som ved alle andre gæster, der lige har forladt caféen. Han folder den lange slange fra den store vandpibe ud, tager fat i mundstykket, og fører det op til munden. Han puster hårdt, men konstant i den store vandpibe.

”Så kan jeg få gjort den helt klar til de næste kunder,” forklarer Mohammed Kiwan med et stort smil på læben.

På vandpibecaféen kan man også købe vandpiber og tilbehør. Så kan man få stillet sin trang til æbletobak derhjemme også. Foto: Patrick Eiberg Nielsen

Ny EU-lovgivning kan stille den danske forbruger dårligere


Europa Kommissionens nye forordning om mærkning af den primære ingrediens oprindelsesland skal efter planen gælde fra den 1. april 2020. Foto af: Patrick Eiberg Nielsen

Ny EU-forordning om mærkning af den primære ingrediens i fødevarer kan ende med at stille de danske forbrugere dårligere end i dag. ”Det bliver svært at håndtere i praksis,” mener Dansk Erhverv.

Af Patrick Eiberg Nielsen

Du kender det måske. Du er ude og handle, og skal købe en pakke pålæg. Du vil gerne have så mange informationer som muligt inden købet. Så inden varen puttes i kurven, tjekker du bagsiden af produktet for at undersøge, hvor det bla. er fra. ”Produceret i Danmark” eller ”Produceret for Xxx i Polen” kan der stå på bagsiden. Så kan du som forbruger ellers tage stilling til, hvilket produkt du vil købe. Disse informationer kan du blive snydt for efter 1. april 2020. 

Den nye EU-forordning handler nemlig om mærkning af den primære ingrediens i sammensatte fødevarer. Forordningen møder dog kritik fra flere kanter for, at den i fremtiden kan stille de danske forbrugere med mindre information om produktet end der angives i dag. Forordningen er nemlig kun frivillig.

Vigtigt område at få styr på

Forbrugerrådet Tænk har længe efterspurgt klare regler på området. Ifølge dem, er information om hvor ens fødevarer kommer fra vigtig for forbrugerne.

”Hvis du ved, hvor dine produkter kommer fra, så skaber det en sikkerhed for forbrugeren,” fortæller Kristine Naalkjær, der er fødevaremedarbejder i Forbrugerrådet Tænk.

EU-forordningen skal gøre op med vildledelse af fødevarer. Det er før set, at producenter har pakket en vare ind i en emballage, der har vildledt forbrugeren til at tro, at produktet stammede fra et helt andet land, end tilfældet var. Det har de erfaringer med hos Dansk Erhverv.

”Det er for eksempel, at man har pakket en brieost i Frankrig, som så har bestået af tysk mælk.”

”Det forstår vi godt, at man gerne vil til livs. Den er vi helt med på. Vi vil bare gerne have lovgivning, virksomhederne kan håndhæve i praksis,” siger Jeppe Kongsbak, der er chefkonsulent for Dansk Erhverv Handel, og derfor har arbejdet dybtgående med den nye forordning.

Administrativt tungt

Ifølge Dansk Erhverv bliver de krav, forordningen indeholder, svære at håndtere i praksis.

Først skal det nemlig fastlægges, hvad ens primære ingrediens i produktet er. Producerer man for eksempel en frysepizza, hvad er så den primære ingrediens? Er det melet bunden er bagt med, er det osten, eller det resten af fyldet på pizzaen?

Derefter skal det fastlægges, hvor den ingrediens så stammer fra. Det behøver nemlig ikke altid at være fra samme sted.

”Det kan være svært for en dansk virksomhed at styre, hvor deres leverandører rundt omkring i EU får deres ingredienser fra,” fortæller Jeppe Kongsbak, der samtidig forudser en uheldig konsekvens af forordningen.

”Det er vigtigt at sige, at det her er en frivillig ordning. Enten kan man gå igennem det her potentielle administrative bøvl, ellers kan man simpelthen bare lade vær,” siger Jeppe Kongsbak.

Hos Forbrugerrådet Tænk står man med samme frygt.

”Hvis der slet ikke bliver oprindelsesmærket på de her produkter, så mangler vi jo i den grad nogle oplysninger, som forbrugeren efterlyser,” siger Kristine Naalkjær fra Forbrugerrådet Tænk.

Ikke den optimale løsning

Det er ikke kun hos Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv, at der er betænkeligheder ved den nye EU-forordning.

”Hvis det er frivilligt, så har det jo ingen værdi. Så er det en ligegyldig forordning. Det er jo det, man må konkludere, når det ikke er et krav,” siger Lise Bech medlem af fødevareudvalget i Folketinget for Dansk Folkeparti.

Hos Forbrugerrådet Tænk frygter man at de, der ikke har helt rent mel i posen, vil se det som en smutvej for ikke at oprindelsesmærke i fremtiden.

”Det er ret problematisk, at de ikke har gjort det obligatorisk. Det mener vi, at det selvfølgelig skal være. Man skal kende hele rejsen fra jord til bord, for at gøre det nemmere for forbrugeren at blive klar over hvad de spiser,” siger Kristine Naalkjær.

Jeg har også forsøgt at få en kommentar fra relevante kilder i EU, de er desværre ikke vendt tilbage på mine henvendelser.

Fakta boks:

I dag er der på flere områder allerede obligatorisk lovgivning for mærkning af fødevarers oprindelsesland på:

Oksekød, herunder
– kalvekød
– Fersk kød fra svin, får, ged eller fjerkræ
– De fleste produktgrupper inden for frugt og grønt
– Ekstra Jomfru og Jomfru olivenolier (andre olivenolier må ikke mærkes med oprindelse)
– Fersk fisk og visse fiskevarer
– Honning
– Vin
– Æg  

Vi lader os snyde af fittness-aps

Personlig træner: Vi lader os snyde af fitness-apps

Lars Johansen mener, at fitness-apps og kalorietællere snyder os mere end det gavner, når det kommer til at træne og smide kilo.

 

Af Patrick E. Nielsen og Mads Magnussen

 

Flere og flere træningsapps kommer frem på det digitale marked, og mange danskere benytter sig også af disse.

 

Det er dog en udvikling, som den personlige træner, Lars Johansen, ikke udelukkende kan se fordelene ved.

 

“Jeg er mere til den gammeldags verden, hvor man sætter sig ned og laver nogle skemaer selv, og aktiverer hjernen på den måde, så man ikke bare får det hele foræret,” siger Lars Johansen, som samtidig påpeger, at man ikke behøver at være professionel, for at få skemalagt en ordentlig træning.

 

Lars Johansen mener, at danskerne lader sig snyde af træningsappsene, som ikke er tilpasset hver enkelt, men i stedet skal ramme bredt.

 

“Nogle gange, når jeg står i fitnesscenteret, så hører jeg folk sige, at de har brugt en crosstrainer-maskine, og ifølge deres app har de forbrændt x antal kalorier. Men det kan man altså ikke bare sige, at man har, fordi vi er forskellige. Nogle har højere forbrænding end andre og den slags,” siger Lars Johansen.

 

“Alle de her beregningstabeller er rigtig gode, hvis man tager til Rigshospitalet eller Team Danmarks testcenter, hvor man får taget blodprøver, testet sine muskler og den slags. Så kan du bruge det til noget, for så er det tilpasset til dig, og ikke bare noget alle kan hente ned på en app.“

 

Lars fortæller dog, at han ikke er decideret modstander af appsene, men han er bestemt heller ikke en fortaler. Hvis dem, han træner, vil høre om dem, så fortæller han gerne om dem, men lader det være op til hans klienter, hvorvidt de vil bruge dem eller ej.

 

Du kan ikke bare spise chokolade

 

Et andet problem som Lars påpeger, er, at når folk ifølge deres app må spise f.eks. 3000 kalorier om dagen, så tror de, at de har gjort sig fortjent til ekstra kalorier, fordi de har smidt 500 kalorier da de trænede.

 

“Vi lader os snyde af, at “nu kan jeg spise det her stykke chokolade, fordi det står i appen, at jeg har forbrændt så og så meget,” siger Lars Johansen.

 

En anden tendens, som Lars har problemer med, er det store fokus, der er kommet på at tælle sine skridt i løbet af dagen.

 

“Bare fordi du har gået 20.000 skridt på en dag, så betyder det jo ikke at du har tabt dig, for dit forbrændingsniveau har været for lavt,” siger Lars Johansen.

 

“Så sammenligner folk sig med den laveste fællesnævner og siger; “jamen det er da bedre, end at jeg ligger hjemme på sofaen.” Men hvis det altid er laveste fællesnævner, vi går efter, så kan vi altid finde nogen, som gør det dårligere end os selv.”

Millioner afsat til byen ned til vandet. ”Det er også velfærd ikke at sidde i kø på Randersbro hver morgen”

Millioner afsat til byen ned til vandet.

”Det er også velfærd ikke at sidde i kø på

Randersbro hver morgen”

Millioner afsat til byen ned til vandet. ”Det er også velfærd ikke at sidde i kø på Randersbro hver morgen”

Randers byråd vedtog i sidste uge budgettet for 2019 til 2022. Budgettet indeholder en opsparing til projektet ”byen til vandet”, mens resten af kommunen står over for en sparerunde.

Af: Patrick Eiberg Nielsen

Budgettet for Randers Kommune de næste tre år kommer til at indeholde en opsparing på 40 millioner kroner til prestigeprojektet ”byen til vandet”. Samtidig bliver resten af kommunen mødt med sparekniven, da det blev vedtaget, at de skal spare med en halv procent af deres eksisterende budget.

Et byråd bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti vedtog den 21. september budgettet for 2019 til 2022. Det foregik som sædvanligt ikke uden drama, da forhandlingerne dagen inden endte med en eksklusion af Enhedslisten, Beboerlisten og Velfærdslisten.

Et spørgsmål om prioriteringer

Mens Enhedslisten og Radikale Ungdom raser mod det vedtagne budget på randeridag.dk, og kalder budgettet for et tilbageslag for velfærden i Randers, ser Christian Brøns (V), der har været med til at vedtage budgettet anderledes på det. Han mener, at det handler om at prioritere velfærden, også i fremtiden.

”Der er ingen tvivl om, at vi skal prioritere mere til anlæg. Det er også velfærd, at man ikke skal holde i kø på Randersbro hver morgen, når man skal aflevere sine børn i daginstitution,” siger Christian Brøns (V) og forsætter, ”det er lidt ligesom ens privatøkonomi. Hvis man vælger at sætte nogle penge ind på opsparingskontoen, så har man formentlig lidt færre, på den konto man bruger til dagligt. Men det er jo så i håb om, at den fremtid man får med sin opsparing, den er bedre, end den man kender i dag.”

Integrationsområdet

Et af kritikpunkterne fra modstanderne af budgettet har været, at man tager penge fra integrationsområdet. På dette område har en tidligere investering på 3 millioner kroner ellers vist sig nyttig, da Randers kommune sammen med to andre fremlagde resultaterne for et integrationsprojekt sidste år, der havde sendt flere i beskæftigelse. Men på dette område skal man ikke frygte besparelserne ifølge Christian Brøns (V).

”Den besparelse er konkret lagt ind i forhold til antallet af flygtninge, for jeg er helt enig i præmissen om, at de flygtninge vi modtager, dem skal vi også sørge for kommer i arbejde,” siger Christian Brøns (V).

 

I videoen nedenunder forklarer Christian Brøns (V) nærmere om sine tanker om projektet “byen ned til vandet”.

Priser for sfo landet over

Landmanden betaler prisen for

den varme sommer, forbrugeren

får billigere kød

 

 

 

 

 

 

Den varme sommer kan på sigt have store konsekvenser for landbruget. Der dog ingen grund til bekymring for forbrugerne på kort sigt, fastslår Finn Udesen, chefkonsulent ved SEGES videnscenter for svineproduktion og foreningen Danske Svineproducenter

Af: Patrick Eiberg Nielsen

 

Den varme sommer har ikke kun medbragt forhøjet glæde i det danske land, men også mange bekymrede miner. På kort sigt vil priserne på svinekød være faldende for forbrugeren, men det vil kun være en kort frist, for landmændene bliver nød til er justere deres forretning.

”Udbuddet af svin skal falde, og det vil det også gøre. De dårlige bytteforhold kommer til at betyde, at nogle svineproducenter vil reducere deres produktion eller helt stoppe,” siger Finn Udesen.

 

Stigende priser

Konsekvensen af, at der vil blive slagtet mindre svin, vil formentlig ramme forbrugerne henover 2019, så de billige priser på svinekød formentlig vil stige igen.

”Efterhånden som produktionen kommer ned i 2019, så forventer vi, at der kommer stigende priser i andet halvår af 2019”, siger Finn Udesen.

Bytteforholdets konsekvens

Tal fra Danmarks Statistik viser, at bytteforholdet var endnu dårligere i 2016. At vi allerede nu, blot to år efter står i samme situation, kan muligvis få konsekvenser for landmændene, der kan stå overfor en truende økonomisk situation.

”At to så dårlige år, kommer til at ligge tæt på hinanden, kan have en forstærkende effekt. Vi havde et godt år i 2017, men det er ikke alle, der har fået fyldt bankkreditten op igen,” siger Finn Udesen.

 

Bytteforholdet, som har presset priserne i bund for både forbrugeren og svineproducenterne, kan have større konsekvenser end blot faldende priser.

”Det kan have betydning for landmændenes likviditet. Hvis ikke banken er villig til at stille likviditet til rådighed, så kan de stå overfor en truende situation, eller endda konkurs,” siger Finn Udesen.

 

Forventninger til 2. Semester på journalistuddannelsen.

– Navn og alder:

Patrick Eiberg Nielsen, født 18 Maj 1990, 28 år gammel.


– Baggrund og personlige interesser/fritid:

Jeg kommer fra den københavnske vestegn, nærmere bestemt Ishøj. Der blev jeg født, og boede indtil jeg blev 13 år gammel. Som lille var jeg sikker på, jeg ville blive den næste Peter Schmeichel, og brugte næsten alt min tid på at spille fodbold. Jeg blev dog også tvunget til at finde på noget andet af min klasselærer, så i 5. klasse stod der ”professionel fodboldspiller” og ”journalist” på mine fremtidsplaner for livet. For udover fodbold, har jeg altid været interesseret i vores samfund, og i historien vores samfund er bygget på.

 

Som 13-årig rykkede min familie lidt væk fra vestegnen, hvor vi flyttede til Karlslunde. Her tog jeg min folkeskoleuddannelse færdig, og senere hen min studentereksamen på Greve Gymnasium, som var det tættest liggende gymnasium.

 

Jeg brugte efter gymnasiet nogle år på at arbejde, og tog herefter en uddannelse som lager & logistik operatør. Efter nogle år i den branche, følte jeg, der skulle ske noget nyt. Så jeg tog i 2017 optagelsesprøven til journalistuddannelsen på DMJX i Århus efter mange års tøven, og kom heldigvis ind.

 

 

– Hvad forventer du at få ud af dette undervisningsforløb?

Jeg forventer at få et endnu større indblik i det at være journalist. At få nogle af de lærte kompetencer fra 1. semester yderligere udbygget, så de sidder endnu bedre på rygraden, og forhåbentlig kan blive en del af ens faste tankegang.

– Hvordan har du forberedt dig til forløbet?

Jeg har læst det, vi er blevet bedt om af skolen. Derudover har jeg prøvet at holde mig opdateret om, hvad der foregår rundt omkring i div. Medier, og ikke gået alt for meget i ferie mode. Jeg har derfor læst en del artikler, og derudover også læst lidt skønlitteratur.

 

 

– Hvad kan du især bidrage med i gruppe-/par-arbejde?

Jeg arbejder altid hårdt på det, vi har foran os. Jeg er god til at bevare overblikket, og bidrager også altid med godt humør. Jeg er god til at få tingene lavet, når der er pres på, og arbejder oftest bedst med en deadline.

 

– Hvad er dine ambitioner for forløbet (evt. på en skala fra 1-10)?

Mine ambitioner for forløbet er høje. Jeg håber på fagligt at kunne bygge yderligere på, hvad vi lærte på første semester. Ultimativt er ambitionen at blive en bedre journalist, og kunne få nogle endnu bedre kompetencer inden for faget.

 


– Fagligt set, hvad er så dine stærkeste og svageste sider?

Min stærkeste side er, at jeg er utroligt stædig, og har jeg først sat mig for at få lavet noget, skal jeg også have det lavet. Jeg giver ikke op med noget som helst, heller ikke fagligt. Jeg arbejder hårdt, og er god til at få et samarbejde til at fungere, hvilket i sidste ende altid giver det bedste resultat.

 

En af mine svage sider er grammatik. Jeg er lidt rusten, eftersom jeg de sidste mange år ikke har skrevet synderligt meget. Det sidste halve år har selvfølgelig hjulpet på det, men kan stadig godt mærke, at jeg ikke er der, hvor jeg gerne vil være.

 


– På hvilke områder vil du især gerne udvikle dig?

Jeg vil som nævnt ovenover gerne blive mere sikker i min grammatik. Derudover skal jeg vænne mig endnu mere til at gå i skole, da det har været en stor omvæltning det sidste halve år.

Derudover vil jeg gerne blive stærkere i mine interviews. Få teknikkerne sat fast på rygraden, så de bliver en vane.

 


– Hvad vil du gøre for at udvikle dig på disse områder?

Jeg vil arbejde stenhårdt det næste halve år.

For at vænne mig endnu mere til at gå i skole, skal jeg indarbejde nogle rutiner, så det bliver dagligdag igen.

Jeg skal forhåbentlig lave en masse interviews, så jeg derigennem kan få en rutine i det. Jeg skal blive endnu bedre til at reflektere over det interview jeg lige har lavet, for på den måde at kunne blive endnu bedre.

Tre unge drenge tiltalt for voldtægt i Ans

Tre unge drenge tiltalt for

voldtægt i Ans

Tre unge drenge stod i dag ved retten i Viborg tiltalt for voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje, imod en jævnaldrende pige.

Af Patrick Eiberg Nielsen

Tre unge drenge, der sidste år blev beskyldt for at have voldtaget en jævnaldrende pige, mødte i dag i retten ved Viborg. Sagen, som først blev henlagt af Politianklagemyndigheden, da de ikke mente, den ville føre til en dom, startede d. 25 februar sidste år i Ans. Dommen falder på onsdag.

Hvad der startede som en uskyldig ”pose-fest” i byens idrætshal, endte i den dybeste alvor, for de fire involverede. Hvad der var foregået imellem dem, var der egentlig ret stor enighed om i retten. Det store tvivlsspørgsmål er, om tingene foregik i enighed blandt de fire.

 

Det mente anklageren i hvert fald ikke, at det gjorde. Han læste anklagen op for dagens fremmødte, heriblandt tydeligt berørte forældre, til de tre unge drenge. Der lød kun enkelte fnis blandt dem, da en af de unge drenge fortalte, at hans kammerat på et tidspunkt vist havde fundet hele seancen så akavet, at han havde tjekket sin mobil. Udover det, var der ikke meget at fnise af.

Anklageren læste op, at de tre var tiltalt for sammen, at have voldtaget og haft andet seksuelt forhold end samleje, med den unge pige. Den ene havde forgrebet sig på hende ved, at have stukket en finger op i hende.

 

Den høje, velpåklædte unge fyr fortalte, han var endt på toilettet efter opfordring fra pigen. Toilettet, som denne aften bestod af et toiletskur på p-pladsen, sådan et vi bedst kender fra festivaler, havde en vagt foran hver ende af skurvognen. Hvert toilet måtte kun benyttes af en person af gangen, og de fire unge måtte derfor smutte forbi vagterne, uden at blive opdaget.

Han var stødt ind i sin ven, der sammen med pigen, var på vej ud på toilettet. Hvordan den sidste tiltalte var endt med dem, var der ikke nogen af dem, der kunne huske. Dette var en generel ting for hele sagen, der også ligger over et år tilbage.

Den mindre, men også velpåklædte unge fyr fortalte, han havde danset med pigen på dansegulvet. De havde kysset meget, danset tæt, og raget en del på hinandens skridt, som han selv udtrykte det. Han havde været modtageren af oralsex fra pigen, som på eget initiativ havde taget hånden ned i bukserne på drengen, og på den måde startet det, sagde han.

Den mindste, men nok mest velpåklædte unge fyr fortalte, at han efter at have mødt de andre udenfor, var blevet inviteret med ind på toilettet. Han havde som de to andre drenge, ikke haft indtryk af andet, end at de fire havde gang i en hyggelig stund, og der i hvert fald ikke var tvang involveret. Det understregede han adskillige gange, imens han nervøst måtte ty til lommetørklæder, for at tørre sine, sikkert, svedige hænder.

 

Samleje havde han dog haft med pigen. For en meget kort tid. Det samme gjaldt de andre overgreb, det havde ikke stået på længe, var de alle enige om. Ligesom de alle også var enige om, at det var utroligt akavet. Den ene dreng fik også fortalt i retten, ”at han på det tidspunkt var så godt som jomfru, så han havde ingen idé om, hvad han havde forventet der skulle ske, ude på det toilet”. Forklaringerne fra dem alle bar tydeligt præg af, at det var nogle unge drenge, som ikke vidste hvad de havde rodet sig ud i, februar sidste år.

 

Efter drengenes vidneforklaringer, var det pigens tur til at afgive forklaring. Hun var dog tydeligvis meget oprørt, og havde derfor også bedt om, at afgive forklaring uden tilskuere til stede. De tre drenge blev ført til et tilstødende lokale, som fungerer som lytte rum, så de har mulighed for at høre pigens forklaring.

 

Dette privilegie hører ikke til pressen, så hvad hun har forklaret, kan vi desværre ikke gengive. Men det var en endnu mere oprørt ung pige, der forlod retssalen efter endt forklaring. Tårerne trillede ned af kinderne på hende, og hun forlod hurtigt retssalen, med sin trøstende mor lige i hælende.

 

Sagen forsætter i morgen, og der falder dom på onsdag, hvis alt går efter planen.